Godt nyt for Max Verstappen: Aston Martin med skuffende sandhed om Alonso

Foto: Chris Putnam/Future Publishing via Getty Images

Max Verstappen har god grund til at glæde sig over en nylig udtalelse fra Fernando Alonsos teamchef.

Der er intet, der tyder på, at Fernando Alonso kommer til at kunne udfordre Max Verstappen om titlen i denne sæson, lyder det fra hans egen teamchef.

Aston Martin har været en stor overraskelse i Formel 1 i denne sæson, hvor de har bevist ved flere lejligheder, at de er i stand til at konkurrere med de helt store hold.

I alle tre løb indtil videre, har Alonso været på podiet, og han ligger dermed på en samlet 3. plads i stillingen. Holdkammerat Lance Stroll har også klaret sig fornuftigt, taget i betragtning af, at han brækkede sine håndled under en cykelulykke.

Men til trods for den gode start, mener teamchef Mike Krack ikke, at der er en titel på vej til Aston Martin. Derfor forventer han ikke, at det bliver i år, at de tager triumfen.

“Der er forskel på selvtillid og arrogance. Vi er væsentligt bagud ift. Red Bull. Selv hvis de stod stille, ville kløften være for stor til at indhente dem på én sæson,” sagde han til Auto Motor und Sport.

“Vi tager selvfølgelig den hurtigste bil som reference. Vi går bare ikke amok og kigger hele tiden på distancerne med hensyn til Ferrari, Mercedes og Alpine.

“Vi skal være realistiske. Vi skal se op, men vi skal også se på tredje- og fjerdepladsen. Tingene kan ændre sig meget hurtigt i mesterskabet. Vi er ikke langt foran Mercedes. Som team kan man hurtigt falde ned i stillingen.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024