gettyimages 1408085503

Tiger Woods starter med Rory McIlroy til Genesis Open

Golffeb. 15 2023, 9:42

Tiger Woods skal spille side om side med Rory McIlroy, når han torsdag vender tilbage til banen ved Genesis Invitational.

Torsdag bliver den første optræden fra Tiger Woods ved en PGA-turnering, der ikke er en major, siden Zozo Championship i oktober 2020.

Og nu afslører Sky Sports, at det ikke er hvem som helst, den 47-årige stjerne skal spille sammen med. Han er nemlig havnet i samme gruppe som Justin Thomas og Rory McIlroy på banen Riviera Country Club.

Selvom han primært har haft fokus på sit eget spil forud for den kommende turnering, tog han sig tirsdag tid til at hylde McIlroy, som han roser for hans 'ekstraordinære' håndtering af LIV-spillerne.

"Det seneste år, hvis du går tilbage til denne uge ved Genesis sidste år, og frem til nu, må vi alle sige, at det har været meget turbulent," sagde Woods ifølge Sky Sports.

"Vi havde aldrig forventet, at golfspillet ville havne i denne situation, men det er det, der er virkeligheden, og jeg presse på for at forsøge at skabe det bedste produkt."

"Naturligvis er de (LIV Golf, red.) en konkurrencedygtig organisation, der forsøger at skabe det bedste produkt, de overhovedet kan, og vi forsøger at skabe det bedste produkt for fremtiden for golf, og hvordan det skal spilles."

"Det har været en ebbe og flod. Det har det virkelig. Og det har været svært. Det er ikke en løgn. Du har set vores ambassadør, Rory, gå igennem det. Det har været svært for ham, men han har været exceptionel."

"At kunne gennemgå alt det... Jeg har været sammen med ham på alle konferenceopkald og møder, og at han kan gå derud og spille og vinde. Det er utroligt."

Mest læste