gettyimages 1247638654

Günther Steiner: Mick Schumachers exit har haft indflydelse på min løn

Formel 1jun. 03 2023, 14:56
At have sagt farvel til Mick Schumacher, har haft indflydelse på Günther Steiners løn, siger den italienske teamchef for sjov.
Efter at have sagt farvel til Mick Schumacher, skal Haas ikke længere dække omkostningerne efter tyskerens ture i barrieren. Det har fået Günther Steiner til at lave sjov med, at det hele går til hans løn i stedet.
Efter sidste sæson besluttede Haas sig for ikke at give Schumacher en ny kontrakt. Derfor blev det kun til to sæsoner for det amerikanske hold, inden det var slut.
Haas var ikke imponeret over hans resultater på banen, og de var slet ikke imponerede over hans mange ture i barrieren. Det var nemlig noget, der endte med at koste holdet store summer penge.
Til sidst blev det hele for meget for Haas-ejer Gene Haas og teamchef Günther Steiner, hvorfor der blev truffet en beslutning om at finde en afløser.
Det hele har man kunnet følge med i, hvis man er fan af serien 'Drive to Survive'. Her kunne man blandt andet høre holdejer Gene Haas beskrive Schumacher som en 'død mand, der går'.
Forud for denne sæson, har Haas valgt at hente en mere erfaren racerkører, da de har skrevet kontrakt med Nico Hülkenberg. Hidtil har det været en succes, da det i hvert fald har mindsket antallet af gange, hvor bilen ender i barrieren.
Adspurgt af Bild, hvad han vil gøre med de penge, han ikke skal bruge på reparationer, havde Steiner et sjovt svar.
"Det hele går direkte ind i min løn. Spøg til side, så bruger vi det til udvikling," sagde han.
"Nico var virkelig irriteret over fejlen i Miami, men sådan noget kan ske. Jeg er meget tilfreds med hans præstation."
Mest læste