KIF Kolding har i årevis været en af dansk håndbolds mest prominente klubber.
Men med nedrykningen fra ligaen tidligere i år, befinder klubben sig nu i en dyb sportslig og økonomisk krise.
Midt i denne krisetid har Kolding Kommune valgt at forlænge og endda forhøje sit sponsorat til klubben, hvilket har udløst kritik og skabt en større debat om lovligheden af støtten.
Den nye treårige markedsføringsaftale indebærer, at kommunen frem til juni 2028 betaler 750.000 kroner årligt til KIF Kolding – en stigning fra de tidligere 700.000 kroner.
Ifølge kommunen skal pengene sikre "positiv eksponering" af Kolding og bidrage til lokal identitet, sundhed og bevægelse. Men netop den forhøjelse af beløbet – på trods af klubbens nedrykning og tab af synlighed på landsdækkende tv – har vakt undren hos eksperter.
Ligner en støtteordning
Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole stiller sig stærkt kritisk.
Han peger på, at reklameværdien ved sponsoratet objektivt må anses for at være faldet, og at det derfor ikke giver mening at øge støtten – medmindre der reelt er tale om ulovlig erhvervsstøtte.
- Det er helt åbenlyst, at eksponeringen er lavere, og derfor ligner det en støtteordning, mere end det ligner et køb af markedsføring på markedsvilkår, udtaler han.
Støtten har også fået analysechef Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut til at advare om, at kommunen skal kunne dokumentere, at aftalen giver reel værdi.
Han henviser til tidligere undersøgelser, som ikke har kunnet påvise målbare samfundsøkonomiske gevinster ved at have elitehold i kommunen. Hvis aftalen i virkeligheden handler om at redde en økonomisk trængt klub, er det ifølge Storms analyse et problem.
"Vigtigt at sende et signal til både klubben og andre sponsorer"
Borgmester Knud Erik Langhoff (K) afviser dog påstanden om ulovlighed.
Han fremhæver, at aftalen hviler på Eliteidrætslovens § 7, og at KIF’s selskabsstruktur er tilpasset med udbyttebegrænsning, hvilket muliggør offentlig støtte.
Han forsvarer også det øgede beløb med henvisning til, at klubbens lokal betydning og indsats i bl.a. folkeskoler, foreninger og sociale indsatser er vokset.
Derudover mener han, at det netop er i modgang, kommunen skal stå bag sin klub:
- Det sender et vigtigt signal til både klubben og andre sponsorer om, at vi står sammen – også i modvind.
Men netop det argument – at kommunen skal være med til at sikre klubbens overlevelse og oprykning – er ifølge Roger Buch i strid med de principper, kommuner skal handle ud fra.
Matcher ydelserne sponsoratet?
Når man støtter en privat virksomhed på et ikke-markedsmæssigt grundlag, kan det nemlig være i strid med kommunalfuldmagten.
- Det lyder, som om borgmesteren tænker som klubformand og ikke som kommunal leder, lyder hans vurdering.
Markedsføringsaftalen mellem Kolding Kommune og KIF indebærer en række konkrete modydelser: eksponering af kommunen i medierne, samarbejde om sundhed og bevægelse, deltagelse i arrangementer, og synlighed på trøjer og i arenaen.
Men spørgsmålet er, om disse ydelser har en værdi, der matcher de 750.000 kroner årligt – især nu hvor klubben spiller i en lavere række.
Debatten om sponsoratet rejser vigtige spørgsmål om grænsen mellem lokal stolthed og ulovlig støtte.
Den viser også, hvordan kommuner bevæger sig i et juridisk og politisk minefelt, når de vælger at støtte professionelle sportsklubber.