Her rammes Novak Djokovic af Cameron Norries smash

Foto: Justin Setterfield/Getty Images

Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic blev under tirsdagens opgør mod Cameron Norrie ramt af et hårdt smash.

Novak Djokovic har langet ud efter Cameron Norrie, efter at være blevet ramt på benet af en smash under deres kamp i Italian Open tirsdag.

Djokovic sikrede sig en plads i kvartfinalen i Italian Open for 17. gang i træk. Det gjorde han med en sejr over britiske Norrie med cifrene 6-3, 6-4. Derfor fortsætter han sin kurs mod endnu en titel i denne sæson.

Det mest bemærkelsesværdige øjeblik i kampen, fandt sted i andet sæt. Her sendte Norrie en smash direkte ind på benet af Djokovic, der havde vendt sig om.

Djokovic havde netop formået at samle en stopbold op, som han fik returneret højt. Dermed kunne Norrie nemt sikre et point. Han havde hele banen foran sig, men alligevel ramte han den serbiske spiller på læggen.

Tilsyneladende faldt det ikke i god jord hos serberen, der svarede med at stirre langvarigt mod Norrie. Den britiske spiller undskyldte dog ved at række hånden op.

På et pressemøde efter kampen, valgte Djokovic at stikke til Norrie. Han anklagede ham for at bruge taktikker, der ganske vist er lovlige, men ikke er ‘fair play’.

“Jeg har set klippet, hvor han rammer mig. Måske kan man sige, at han ikke ramte bevidst. Jeg ved ikke, om han så mig,” sagde han.

“Perifert kan du altid se, hvor spilleren er placeret på banen. Bolden var langsom og tæt på nettet. Jeg vendte mig bare om, fordi pointet var tabt for mig.”

“Det handlede ikke så meget om det. Det handlede om en kombination af ting. Helt fra starten gjorde han alle de ting, der var tilladt.”

“Han må gerne tage en medical timeout. Han må gerne ramme en spiller. Han har lov til at råbe ‘kom nu’ i ansigtet på mig efter stort set ethvert point fra starten.”

“Det er de ting, som vi tennisspillere ved ikke er ‘fair play’. Det er ikke sådan vi behandler hinanden. Men igen: det er tilladt.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024