Holger Rune bor tæt på Caroline Wozniacki: ‘Altid været enormt sød og støttende’

Foto: Insidefoto/LightRocket via Getty Images

Monaco er hjemsted for flere af tennissportens største stjerner. Det gælder også danske Holger Rune.

Når Holger Rune går rundt på gaderne i Monaco, er der en chance for, at han støder ind i andre tennisstjerner.

Derudover er der også en chance for, at han støder ind i danske Caroline Wozniacki. Den tidligere tennisspiller har nemlig også en bolig i det luksuriøse fyrstedømme.

Derfor er det da også sket flere gange, at de to danskere er stødt ind i hinanden.

Det har Holger Rune afsløret over for B.T. i et interview, der foregik på Monte Carlo Country Club. Her træner han til daglig med andre store tennisstjerner, herunder Novak Djokovic og Stefanos Tsitsipas.

“Jeg møder faktisk tit Caroline hernede. Hun går op i min karriere og har altid været enormt sød og støttende, lige siden jeg spillede min første ATP-turnering,” sagde han til B.T.

“Inden hun stoppede sin karriere, så sagde hun til mig, at hvis der var noget, hun kunne hjælpe med, så skulle jeg bare sige til.”

Han forklarede, at han endnu ikke har bedt hende om gode råd. Han åbner dog for, at det kan blive aktuelt, når han én dag står i sin første Grand Slam-finale.

Og netop dette kan potentielt ske inden for nærmeste fremtid, da det danske tennistalent snart skal spille French Open.

Forud for den franske Grand Slam-turnering har flere eksperter peget på, at Rune er blandt de spillere, der kan vinde turneringen. Formår han at gøre dette, vil det være hans største bedrift til dato.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024