Holger Rune fortsætter den gode start på 2024

Foto: Holger Rune / Getty Images

Holger Rune har fået en god start på denne sæson, da han har vundet alle sine kampe.

Den danske tennisstjerne har holdt liv i sin gode start på sæsonen. Lørdag morgen dansk tid var han igen i aktion ved Brisbane International på Queensland Tennis Center.

Denne gang var det russiske Roman Safiullin, der stod på den anden side af nettet. Han formåede ikke at besejre Rune, der derimod vandt kampen i to sæt med cifrene 6-4, 7-6.

Rune leverede en solid præstation, hvor han stod imod presset fra Safiullin. Den danske stjerne blev i høj grad ført gennem kampen af sin gode førsteserv. Hertil var han også i stand til at præstere under pres.

Det fik man blandt andet at se i slutningen af andet sæt, hvor de måtte ud i en tiebreak. Den vandt han 7-0, hvorefter han kunne glæde sig over at have gået en plads i finalen.

Her skal han møde enten australske Jordan Thompson og bulgarske Grigor Dimitrov. Det bliver den niende finale på ATP-niveau, hvilket er imponerende hans unge alder taget i betragtning.

Den unge dansker er førsteseedet til den australske turnering, men han føler ikke selv, at han har gjort sig fortjent til det. Det skyldes, at Rafael Nadal også var med i turneringen, men han blev fredag besejret af Thompson.

“Når du træder ind på banen, tænker du ikke rigtig over det. Det er en dejlig følelse. Det er klart, at det er svært at kalde mig førsteseedet, når Rafa (Nadal, red.) er her,” sagde han.

Rune skal spille sin finale søndag, men der er endnu ikke angivet et tidspunkt for, hvornår den vil blive spillet.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024