Holger Rune inden første kamp: ‘Det er vanvittigt fedt’

Foto: Antonietta Baldassarre/Insidefoto/LightRocket via Getty Images

Fredag spiller Holger Rune sin første kamp i ATP-turneringen i Rom. Det har han tidligere sagt, at han er klar til.

I løbet af det seneste år har Holger Rune for alvor fået gang i sin karriere. Derfor har han også deltaget i store turneringer verden over.

En turnering, som han endnu ikke har haft glæden af at deltage i, er den traditionsrige turnering i Rom.

Dette bliver der dog snart lavet om på, da han fredag eftermiddag spiller sin første kamp i den italienske hovedstad.

På grund af sin seedning, har han endnu ikke været i aktion, da han sad over i første runde. I anden runde træder han dog ind i turneringen, hvilket han glæder sig til.

“Det er vanvittigt fedt at være i Rom for anden gang – og i hovedturneringen for første gang. Det er en vanvittigt flot turnering. Den har meget historie bag sig, og jeg glæder mig til at spille min andenrundekamp her i Rom,” siger Holger Rune til ATP.

Rune var ganske vist et smut i Italien sidste år, men her rakte hans rangering kun til en plads i kvalifikationsturneringen. Dermed skulle han spille sig frem til en plads i hovedturneringen, hvilket ikke skete, da han blev slået ud af Hugo Dellien.

I skrivende stund indtager han syvendepladsen på verdensranglisten, hvorfor han har siddet første runde over. I sin første kamp, skal danskeren spille mod franske Arthur Fils.

“Det er en særlig begivenhed, som adskiller sig fra andre turneringer med de smukke træer og det italienske publikum, som er fantastisk og energisk,” siger Rune også.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024