Holger Rune sætter sig et nyt mål efter møde med Charles Leclerc

Foto: Alex Pantling/Getty Images

Holger Rune var blevet inviteret til Abu Dhabis Grand Prix af Charles Leclerc, hvilket har fået ham til at sætte et nyt mål.

Efter ATP Finals i Torino har Holger Rune haft mulighed for at koble lidt fra efter en lang sæson. Blandt andet har han været et smut i Abu Dhabi, da Charles Leclerc havde inviteret ham til at overvære løbet.

Den danske tennisstjerne har selv delt et opslag fra begivenheden. I denne forbindelse har han også lavet sjov med, at oplevelsen har givet ham et nyt mål. Det har nemlig inspireret ham til at blive færdig med at tage kørekort.

Rune sluttede sæsonen af ved ATP Finals, hvor han dog ikke kvalificerede sig til slutspillet. Derimod blev han slået ud i gruppespillet, efter at have tabt til Novak Djokovic og Jannik Sinner.

Med en sejr over Stefanos Tsitsipas, der trak sig fra deres kamp, blev han nummer tre i gruppen. Nu holder han en smule ferie, inden det er tid til at rette fokus mod Australian Open, som bliver spillet i midten af januar.

Inden han helt kan begynde at fokusere på Australian Open, skal han dog en tur til London. Det skyldes, at han skal deltage i turneringen Ultimate Tennis Showdown, som bliver spillet i den britiske storby.

Denne turnering er ikke en del af ATP Tour, og har derfor ikke nogen indflydelse på ranglisten. Når han har færdiggjort denne turnering, der spilles fra den 15. til 17. december, har han ikke flere kampe i denne sæson.

Det er naturligvis ensbetydende med, at han og Boris Becker derefter kan påbegynde deres arbejde forud for Australian Open.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024