gettyimages 1258520927

Holger Rune skal spille lille eksklusiv turnering på græs

Tennisjun. 15 2023, 20:43
Holger Rune er blevet afsløret som en af deltagerne ved den særlige opvisningsturnering Giorgio Armani Tennis Classic i London.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at Holger Rune for alvor er blevet en del af tennissportens fineste selskab.
Det har betydet, at han med sin placering på ATP-ranglisten, er blevet inviteret til flere turneringer. Og det gælder også turneringer, der ikke bliver spillet i ATP-regi.
Ifølge TV 2 Sport er Holger Rune nu også blevet inviteret til at deltage i en fornem opvisnings- og opvarmningsturnering frem mod Wimbledon.
Konkret er han blevet præsenteret som deltager ved Giorgio Armani Tennis Classic. Der er tale om en lille, men meget eksklusiv turnering, der bliver spillet på græs.

Tweet not found

The embedded tweet could not be found…

Dette underlag har Holger Rune brug for træning på, og derfor har han valgt at sige ja. Turneringen bliver spillet i London fra den 27. juni til den 1. juli. Det foregår derfor ganske få dage, inden der bliver taget hul på Wimbledon.
Henrik Jensen, der er tennisredaktør for TV 2 Sport, forstår godt, at den 20-årige tennisstjerne har valgt at acceptere invitationen.
"Det er en rigtig god idé for at få flere kampe på græs inden Wimbledon, når nu han nu kun har valgt at spille én reel opvarmningsturnering," siger Henrik Jensen.
"Det er en god idé at være sikker på at få flere kvalitetskampe, hvor resultatet ikke er det vigtigste. Så kan han få testet nogle ting af på græsset."
Da det ikke er en turnering i ATP-regi, vil den ikke give point til ranglisten. Det er dog til gengæld tilfældet for ATP-turneringen Queens, som Holger Rune også deltager i, i løbet af juni.
Mest læste