Holger Rune spottet med tennislegende på hotspot

Foto: Ibrahim Ezzat/NurPhoto via Getty Images

Holger Rune har tidligere vist, at han ikke er bange for at mænge sig med stjernerne. Og det gør han nu igen.

Tingene kører ikke på skinner for Holger Rune for tiden. Han er inde i en dårlig stime, der kun har budt på en enkelt sejr i de seneste ti kampe.

Som resultat af dette, er han blevet sparket tidligt ud af de seneste mange turneringer, han har været tilmeldt. Og det er naturligvis noget, der har ramt ham mentalt.

Alligevel har den danske stjerne fundet overskud til at give slip på tennistræningen for en stund. Det har han nemlig gjort for at mødes med en af tennissportens helt store legender.

Et billede på Instagram afslører, at den 20-årige Holger Rune for nylig slog hovederne sammen med ingen ringere end Boris Becker.

De to stjerner mødtes på det fashionable hotspot i Monaco, The Niwaki. Det er en restaurant, der er ejet af Sammy Sass, og er kendt for fin japansk gastronomi.

Foto: Instagram

Og faktisk var det Sammy Sass, der afslørede mødet mellem Boris Becker og Holger Rune med et billede på Instagram. Han er også ejer af den berømte Sass Cafe, der blandt andet har haft besøg af Cristiano Ronaldo og Michael Jordan.

Det er ikke helt usædvanligt at se Boris Becker og Holger Rune sammen. Den tyske legende har nemlig ved flere lejligheder rost den unge stjerne.

“Det er allerede sket. Carlos Alcaraz blev nummer et i verden, efter han vandt US Open sidste år – der er dit bevis. Der er mange andre unge spillere, der banker på døren. Blandt andre Jannik Sinner og Holger Rune,” sagde Boris Becker til The Guardian, om den nye generation i tennis.

Boris Becker er en af sportens største navne, da han i sin aktive karriere vandt seks Grand Slam-titler. Han imponerede allerede i en alder af 17 år, hvor han vandt Wimbledon.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024