Holger Rune tager det hele tiden på: Sikrer ham millioner

Foto: Foto Olimpik/NurPhoto via Getty Images

Det er ikke en tilfældighed, at det altid bliver taget på, når kameraerne rettes mod ham. Det sikrer ham nemlig millioner af kroner.

Når Holger Rune deltager i et pressemøde eller på anden vis har fokus og kameraer rettet mod sig, bliver det taget på. Det er sandsynligvis blev en vane for den 20-årige tennisstjerne. Og en meget indbringende én af slagsen.

Den danske stjerne har siden januar været sponsoreret af urmærket Rolex, hvilket ikke blot koster millioner af kroner af sig. Det har også givet ham et dyrt ur, han kan have om håndleddet.

Og netop dette ur bliver altid placeret på håndleddet, når kameraerne er rettet mod ham. Dermed er der en god chance for, at det ikoniske urmærke bliver promoveret.

Aftalen med Rolex betyder ikke kun, at han næppe kommer til at mangle armbåndsure. Det betyder også, at han får fyldt sin bankkonto godt op i de kommende år.

Ifølge B.T. er der tale om en meget lukrativ sponsoraftale, der sikrer ham et tocifret millionbeløb hvert år.

Sådanne aftaler smider urmærket ikke om sig med, da det kun er de helt store navne, der kommer på kandidatlisten. Alligevel er den danske stjerne kommet gennem nåleøjet.

Derudover har han også indbringende sponsoraftaler med Nike og Babolat, som han har samarbejdet med i en rum tid.

Holger Rune have fremvist sit luksuriøse armbåndsur igen torsdag aften, hvor han skulle have spillet sin andenrundekamp ved French Open.

Dette kommer dog ikke til at ske, da hans modstander, Gaël Monfils, har trukket sig fra turneringen. Det betyder, at den danske komet er direkte videre til tredje runde.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024