John McEnroe om Holger Rune: ‘Hvad sporten har brug for’

Foto: Matthew Stockman/Getty Images

Tennislegenden John McEnroe er ikke i tvivl om, at sporten har brug for en stjerne som Holger Rune.

John McEnroe lægger ikke skjul på, at han mener, at der er brug for en rivalisering mellem Carlos Alcaraz og Holger Rune. Det udtalte han, efter begge stjerne havde vundet deres første kampe i French Open.

De to 20-årige spillere har kunnet spillet mod hinanden én gang på ATP Touren. Her endte det med en sejr til Rune i Paris Masters, fordi Alcaraz var nødt til at trække sig.

Selvom de ikke har spillet mod hinanden på det seneste, er de begge spået til at nå toppen. Der har tilmed været tale om, at de kan blive nutidens svar på rivaliseringen mellem Roger Federer, Rafael Nadal og Novak Djokovic.

Og der er da også en chance for, at de mødes i finalen i dette års French Open. En rivalisering mellem de to vil gøre tennis ‘meget mere interessant’, mener McEnroe.

“Jeg mener, at du har brug for rivalisering. Vi har ikke set meget. Især ikke på kvindesiden,” sagde han på Eurosport.

“Man tænker på, hvor meget bedre mændene har er blevet, fordi de har spillet mod hinanden så ofte. Det er sindssygt. De er blevet tvunget til at blive bedre.”

“Nu håber man, at når Djokovic og Nadal stopper, vil især Alcaraz og Rune få en fantastisk rivalisering. Det har alle sportsgrene brug for.”

“Se på Alcaraz. Fyren er den bedste 20-årige, jeg nogensinde har set. På nuværende tidspunkt ville jeg sætte ham over Nadal, Djokovic, Federer og Sampras som den bedste spiller, jeg nogensinde har set på 20 år.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024