Landsholdsstreg ser ikke stor konkurrence om pladsen som en ulempe

Foto: Carmen Jaspersen/picture alliance via Getty Images

Selvom landsholdet har tre stregspillere, der skal kæmpe om spilletiden, så ser Kathrine Heindahl det ikke som en ulempe.

Normalt bliver det ikke set som en fordel, hvis der er stor konkurrence om den position, man spiller på.

Det gør sig gældende, hvad enten der er tale om håndbold, fodbold eller en tredje sportsgren.

Derimod ser de fleste spillere gerne, at konkurrencen er lav, da det øger chancen for spilletid. Men sådan ser landsholdsspiller Kathrine Heindahl ikke på det.

Det gør sig gældende, selvom hun kommer til at konkurrere om spilletiden med Rikke Iversen og Sarah Iversen.

Heindahl mener derimod, at det er en fordel, at Danmark har tre stærke stregspillere. Til Hbold.dk fortæller hun, at hun ser det som en styrke, at er godt dækket ind på denne position.

“Jeg synes, at det giver en kæmpe styrke. Jeg synes, at vi alle tre er et sted i vores karriere, hvor vi kan se værdien af at være flere gode spillere på én position,” siger Heindahl til Hbold og fortsætter:

“Og vi er alle meget bevidste om, hvor hårdt et mesterskab er. Og for at stå så stærkt som overhovedet muligt til sjove kampe, som vi har været så dygtige til at spille os til at være en del af de sidste tre slutrunder. Så kender man også godt værdien af, at spilletiden er blevet fordelt ud. Jeg synes, at det giver noget tryghed og noget sikkerhed.”

Kathrine Heindahl spiller til dagligt som stregspiller for danske Team Esbjerg, som hun skiftede til i 2022.

Inden da har hun spillet i blandt andet CSKA Moskva, Odense Håndbold og Randers HK.

Hun har været en del af det danske landshold siden 2010.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024