gettyimages 1258396852

Mick Schumacher sender stikpille til Günther Steiner

Formel 1jul. 11 2023, 10:41
Mick Schumacher har sendt en stikpille i retning af Günther Steiner, som er hans tidligere chef hos Formel 1-holdet Haas.
I forbindelse med Storbritanniens Grand Prix har Mick Schumacher sendt en stikpille afsted mod Haas-teamchef Günther Steiner.
Den tyske racerkører har nemlig udtalt, at Toto Wolff er den 'bedste teamchef', han nogensinde har arbejdet med. Ifølge Express er det en udtalelse, som har fået mange til at tolke det som en stikpille til Steiner.
Den unge Schumacher kom med denne udtalelse, da han blev interviewet på banen på Silverstone. Den 24-årige racerkører var hurtig til at svare, da han blev spurgt om, hvad han og Wolff talte om bag kulisserne.
"Toto er fantastisk. Han er en fantastisk teamchef. Han er nok den bedste, jeg har arbejdet med indtil videre," sagde Schumacher.
Umiddelbart derefter indså han, hvordan hans udtalelse nemt kunne tolkes. Derfor gjorde han også et forsøg på at rette en smule op på situationen.
"Jeg mente det ikke sådan. Nej, han er en fantastisk person," fortsatte han.
Schumacher var på kontrakt med Haas frem til denne sæson. Her fik han ikke forlænget sin aftale, hvorfor han måtte se sig om efter andet arbejde. Han forsøgte at finde et nyt sæde i Formel 1, men det lykkedes ham ikke.
I stedet endte han med at indgå en aftale med Mercedes, som han nu fungerer som reservekører for. I denne forbindelse har Wolff også langet en smule ud efter Steiner.
"Jeg vil påstå, at hvis Michael (Schumacher, red.) havde fulgt sin søn i de to Haas-år, ville Steiner ikke have turde at behandle Mick sådan," sagde han ifølge Express.
Mest læste