Novak Djokovic anmoder om særlig tilladelse

Foto: Daniel Pockett/Getty Images

Serbiske Novak Djokovic har anmodet om en særlig tilladelse, der skal sikre ham deltagelse ved Indian Wells.

Novak Djokovic har anmodet om at få en særlig tilladelse til at rejse ind i USA, så han kan deltage ved de kommende Masters-turneringer i Indian Wells og Miami.

Det oplyser hans bror Djordje ifølge TennisWorld.

Der er dog ingen garanti for, at det kan lade sig gøre, da han ikke er vaccineret mod coronavirus, og den amerikanske lovgivning foreskriver, at uvaccinerede indrejsende ikke kan komme ind i landet.

“Det er desværre noget, der er ude af vores hænder. Novak skal have en særlig tilladelse for at komme ind, da USA stadig ikke lukker uvaccinerede indrejsende ind i landet, hvilket er utroligt i betragtning af, at vi har set store sportslige manifestationer med uvaccinerede atleter i hele verden,” fortæller Djordje Djokovic til Tanjug.

Djokovic har allerede afleveret al påkrævet dokumentation til de amerikanske myndigheder, og nu håber han på positive nyheder.

“Der er et par dage tilbage til, at beslutningen bliver taget. Vi håber på et positivt resultat,” tilføjer Djordje.

Djokovic har haft god succes ved Indian Wells, hvor han fik sin debut i 2006. Siden da har han vundet turneringen fem gange. Han fik også debut i Miami i 2006, men her har vundet turneringen seks gange.

Derudover har han fået en god start på 2023-sæsonen, hvor han fortsat er ubesejret. Nu må tiden vise, om han får lov til at fortsætte sin stime i Indian Wells og Miami i marts.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024