gettyimages 1497739014

Novak Djokovic efter grand slam-sejr: 'Det er respektløst'

Tennisjun. 12 2023, 11:27
Novak Djokovic vandt søndag sin Grand Slam-titel nummer 23. Alligevel vil han ikke omtalte sig som den bedste spiller nogensinde.
Den serbiske tennisstjerne mener, at det er 'respektløst' at kalde sig selv for den bedste tennisspiller nogensinde. Det fortalte han i kølvandet på, at han søndag vandt sin Grand Slam-titel nummer 23.
Den 36-årige stjerne vandt over norske Casper Ruud i tre sæt i finalen ved French Open. Dermed overgik han sin mangeårig rival Rafael Nadal, der har vundet 22 Grand Slam-titler.
Det var den tredje French Open-titel i hans karriere, som også tæller 10 sejre ved Australian Open. Desuden har han vundet Wimbledon syv gange og US Open tre gange.
Han er den eneste mandlige spiller, der nogensinde har vundet alle fire Grand Slam-turneringer mindst tre gange. Mandag er han desuden igen at finde som nr. 1 på verdensranglisten.
"Jeg vil ikke sige, at jeg er den bedste, da jeg føler, at det er respektløst mod alle de fantastiske mestre i de forskellige æraer i vores sport. De blev spillet helt anderledes, end der bliver spillet i dag," sagde han ifølge AFP.
"Så jeg overlader den slags diskussioner om, hvem der er den bedste til andre. Jeg har selvfølgelig stor tiltro og tillid til mig selv, alt hvad jeg er, og alt hvad jeg er i stand til at opnå."
Selvom han søndag kunne lade sig kåre som den ældste French Open-mester nogensinde, er han slet ikke færdig. Da han blev spurgt om han kan vinde både 24 eller 25 Grand Slam-titler, svarede han: "Hvorfor ikke?"
Den serbiske tennisstjerne har vundet 11 af sine Grand Slam-titler, efter at være fyldt 30 år.
Mest læste