Novak Djokovic nægter at efterligne ‘mærkelig’ egenskab hos rivaler

Foto: Shi Tang/Getty Images

Novak Djokovic er en af de mest succesfulde tennisspillere i verden – og det er han ikke blevet ved at ‘efterligne’ sine rivaler.

Der er ingen anden herrespiller i historien, der har vundet lige så mange Grand Slam-titler som Novak Djokovic. Den serbiske stjerne har afsløret, at det ikke er en bedrift, han har opnået ved at kopiere sine rivaler.

Derimod har an udtalt, at han finder det ‘mærkeligt’, at hans rivaler ikke er åbne om deres ønske om at vinde og være den bedste. Ifølge Djokovic er det nemlig noget, han finder ‘helt normalt’.

Djokovic har delt scenen med både Rafael Nadal og Roger Federer i en gylden æra for tennis. Alle tre spillere er geniale på deres egen måde, og netop derfor blev de betegnet som ‘The Big 3′.

Men serberen føler selv, at han er anderledes end andre stjerner, da han er åben og ærlig omkring sine mål. Han bekymrer sig nemlig ikke om, hvad andre mener om de mål, som han sætter sig.

Det har han fortalt om, da han deltog i ’60 Minutes with Jon Wertheim’, som bliver sendt søndag ifølge Express. Her taler han om sin karriere som helhed, men også om sit forhold til Nadal og Federer.

“Jeg elsker at vinde. Der er ingen tvivl om det. Jeg er inspireret og motiveret af rekorder,” siger han.

Og at lade sig motivere af at vinde, har han fungeret rigtig godt for ham. Derfor forstår han heller ikke, hvorfor andre spillere ikke er mere som ham.

“For mig er det helt normalt. At være ærlig omkring det og være dit autentiske jeg og udtrykke, hvad du føler,” siger han.

“Jeg prøver bare at være tro mod mig selv og over for andre og sige, hvad mine mål er. Så det er så enkelt.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024