Et opsigtsvækkende opgør i Moskva fik en uventet afslutning – men det var først bagefter, det virkelige drama begyndte.
Hans Niemann har efterladt sine skakbrikker på brættet og rykket det meste af opmærksomheden ud i kulisserne.
Den unge amerikaner, som tidligere har indrømmet snyd online og haft flere kontroverser i bagagen, skabte igen røre, da han udfordrede den russiske stormester Daniil Dubov til en ganske utraditionel duel:
En skakmatch i Moskva, hvor taberen skulle gennemføre en løgnedetektortest.
Baggrunden var allerede farverig.
Dubov havde meldt afbud til deres opgør under lynskak-VM i december med den noget aparte forklaring, at han var faldet i søvn.
Niemann svarede igen med en udfordring og indvilligede i Dubovs krav om, at den tabende part skulle lade sig teste med ét spørgsmål: har du snydt i fysiske partier?
Men da Niemann tabte med ét points margin over to dage, blev løftet ikke indfriet.
I stedet kom en YouTube-video, hvor Niemann forklarede, at han ikke ville give Dubov "æren" af at stille ham spørgsmål i en løgndetektor.
Et valg, der straks blev mødt med kritik – og ikke kun fra Dubovs lejr.
Det er ikke første gang, Niemann beskyldes for at søge rampelyset for enhver pris.
Ifølge NRK’s skakekspert Kristoffer Gressli har Niemann med tiden udviklet sig til en slags "bad boy" i skakverdenen.
Han mener, at Niemann næppe havde regnet med at tabe kampen – og derfor aldrig reelt havde planlagt at tage testen.
Samtidig har Niemann selv skrevet på X, at testen stadig er planlagt, men med krav om, at den skal finde sted i Dubai, og at han nægter at betale for den selv.
Ifølge en anden norsk ekspert, Torstein Bae, er det ikke tilfældigt, at amerikaneren endnu en gang står midt i en kontrovers.
Bae vurderer, at Niemanns chancer for at blive inviteret til store turneringer fremadrettet falder – og at hans dramatiske fremtoning kan være en bevidst strategi for at forblive relevant.
Løgnedetektortesten, som Niemann nu måske alligevel vil tage, er meget mere træfsikker, end folk tror, og har tidligere været brugt på sportsudøvere – dog sjældent i en så teatralsk sammenhæng.
Alligevel er metoden omdiskuteret og ikke anerkendt af retssystemer i lande som Danmark eller Norge.
Med sagen vokser bekymringen for, hvor langt man kan strække skaksportens ellers noble ry i jagten på clicks, omtale og indflydelse.
Fra at være betragtet som en høflighedens arena har topniveauet nu udviklet sig til noget, der i stigende grad minder om reality-tv med træk og modtræk, ikke kun på brættet, men også i medierne.
Hans Niemann nægter fortsat at svare på spørgsmål om sagen. Og måske er det netop stilheden, der larmer mest.