gettyimages 1500013094

Står uden træner: Holger Rune alene på græs

Tennisjun. 21 2023, 12:16
Det er sjældent, at det sker, men Holger Rune står uden træner under Cinch Championships i London.
Tirsdag tog Holger Rune hul på sin græssæson i Cinch Championships, som bliver spillet i London. Det er ikke et underlag, som han er glad for at spille på. Men ikke nok med det, så står han også næsten alene.
Den danske tennisstjerne har nemlig ingen træner med under denne turnering. Det betyder, at han må klare sig uden både franske Patrick Mouratoglou og danske Lars Christensen.
Det fortæller hans mor og manager, Aneke Rune, til B.T.
Det betyder dog ikke, at han er helt alene. Derimod har han stadig støtte med på sidelinjen i form af fysiske træner Lapo Becherini samt analytiker Mike James.
Derudover er hans mor naturligvis også med, når han spiller den eksklusive turnering i London. Dett er også blevet bekræftet af Aneke Rune.
Lars Christensen har ikke været at finde i hans spillerboks siden marts. Derfor har han heller ikke med, da Holger Rune for nylig spillede med i Grand Slam-turneringen French Open.
I stedet er det stjernetræner Patrick Mouratoglou, der har været med ham til disse turneringer. Dog var han ikke med i München, hvor Rune endte med at gå hele vejen i en ATP 250-turnering.
Holger Rune vandt sin første kamp i Cinch Championships, hvor han spillede mod amerikanske Maxime Cressy.
Turneringen bruger han som en form for opvarmning til Wimbledon. Det er den tredje Grand Slam i år, og løber af stablen fra den 1. juli.
Mest læste