Stridsøksen begravet? Holger Rune spottet træne med rival

Foto: Holger Rune / Gettyimages

Det ser ud til, at Holger Rune og norske Casper Ruud har begravet stridsøksen. De er nemlig blevet spottet sammen på træningsbanen.

For nylig fik en tennisfans øje på, at Holger Rune og Casper Ruud havde slået sig sammen, for at træne forud for National Bank Open i Toronto.

Det var der næppe nogen, der havde forventet, da de har en meget anspændt fortid.

Dette startede i forbindelse med kvartfinalen i French Open sidste år. Angiveligt startede det ved, at Ruud rullede med øjnene af Runes ikke helt ordentlige håndtryk.

Derefter fortsatte de to tennisstjerner med nærmest at bekrige hinanden i medierne. Både Rune- og Ruud-lejren skød med skarpt efter hinanden.

Blandt andet udtalte Rune til medierne efter kampen, at Ruud havde henvendt sig til ham i omklædningsrummet, hvor han skulle have råbt “JA!” ind i ansigtet på ham. Dette har Ruud dog benægtet at have gjort.

“Jeg kender ikke Holger personligt, men jeg har set på tv, at der nogle gange kan være meget drama. Han er ung og ny, så det er undskyldeligt. Men når man står på en stor scene, er det måske på tide at blive lidt voksen,” sagde Ruud dengang til norske VG.

Siden da er de stødt ind i hinanden flere gange, hvilket de også gjorde under French Open i år. Her var det igen Ruud, der vandt kampen, og Rune forklarede efterfølgende, at deres forhold var blevet bedre.

“Selvfølgelig var der drama sidste år. Vi spillede mod hinanden i Rom. Det var en god kamp, synes jeg,” sagde han ifølge Tennis.com.

“Han er en god spiller. Jeg respekterer ham. Der er ikke noget problem. Vi har det godt. Det skulle forhåbentlig blive en kamp uden problemer. Ser bare frem til det.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024