Boris Becker har langet ud efter tennisstjernen Nick Kyrgios, efter at den australske spiller har sendt en stikpille. Tyske Boris Becker har helt afgjort grund til at være stolt af sin karriere.
Inden han besluttede sig for at lægge sin ketsjer på hylden, blev det til seks Grand Slam-titler. Desuden blev han især kendt for at have en fantastisk serv.
Pete Sampras var en anden spiller, der gjorde brug af en lignende stil til at vinde hele 14 Grand Slam-titler.
Men alligevel mener Nick Kyrgios, at de ikke kunne trives i moderne tennis. Dette har fået Becker til at reagere på det sociale medie X.
"Nick larmer meget om tennis på det seneste. Hvorfor taler han om en sport, han tilsyneladende hader?" skriver han i sit opslag på X.
"Fakta-tjek: Nick har aldrig vundet et stort mesterskab som spiller eller træner (jo, én i double), så hvor skulle han have nogen troværdighed fra?"
"Forsøger at sammenligne generationer... Laver mod Federer, Borg mod Nadal, Sampras mod Djokovic? Jeg vil ikke engang nævne McEnroe, Conners, Lendl, Agassi, Courier, Edberg, Wilander, Kuerten, Bruguera, Rafter, Hewitt og mange flere... Tal til dit OnlyFans om mange ting, men ikke om tennis."
Dog har Becker også slået fast, at han håber, at Kyrgios vil kunne vende retur til tennis.
Han har for nylig meldt fra til Australian Open.
"Jeg ønsker Nick en hurtig bedring og kan ikke vente med at se ham tilbage på en tennisbane! Han er en spændende spiller, når han er i form. Han har fået en Grand Slam i bagagen, men han er nødt til at tale på banen. Held og lykke," lød det.