Holger Rune er blevet sammenlignet med den norske fodboldstjerne Erling Haaland, men ikke alle kan se ligheden. De fleste vil mene, at Erling Haaland, Martina Hingis og Leonardo DiCaprio ikke har det store til fælles.
Faktisk er det nok de færreste, der vil mene, at de har meget til fælles. Alligevel er alle tre blevet nævnt som personer, som den danske tennisstjerne Holger Rune ligner.
Den 20-årige tennisprofil har i løbet af det seneste år for alvor sparket døren ind til toppen af tennissporten. Derfor har der naturligvis også været rettet en del opmærksom hed mod ham på det seneste.
Tilsyneladende har dette også betydet, at han er blevet sammenlignet med flere forskellige personer. Og angiveligt er det navne som Erling Haaland, Martina Hingis og Leonardo DiCaprio, der er blevet nævnt i denne sammenhæng.
"Har du nogensinde fået at vide, at du minder om fodboldspilleren Erling Haaland?" lød det for nylig, da Holger Rune mødte det spanske medie El Pais.
Selvom en spansk journalist angiveligt mener, at der er en lighed mellem de to nordiske sportsstjerner, er det alle ikke enige. Til gengæld er Rune blevet sammenlignet med andre stjerner, som ligner bedre.
Blandt andet er han ofte blevet sammenlignet med den kendte skuespiller Leonardo DiCaprio. I Interviewet med El Pais afslørede han også selv, at han ofte får at vide, at han ligner skuespilleren.
"I virkeligheden får jeg at vide, at jeg ligner DiCaprio," sagde han.