Stefanos Tsitsipas har afvist de seneste rygter, der har floreret om Patrick Mouratoglou og ham. Stefanos Tsitsipas har ikke indstillet sit samarbejde med Patrick Mouratoglou og hans akademi, Mouratoglou Academy, til trods for rygter fra græske og franske medier.
Det skriver Express.
Tsitsipas nåede sin anden Grand Slam-finale i Australian Open, hvor han tabte til Novak Djokovic, og havde angiveligt indstillet sit samarbejde med Mouratoglou.
Nu lyder det dog, at der ikke er hold i disse rygter, og at hans relation til Mouratoglou fortsat er 'stærk.
Den græske stjerne har været en del af Mouratoglou Academy siden 2015, og har tilmed haft Mouratoglou med i sin boks samt som træner ved flere turneringer.
Det har været rygtet, at han havde indstillet sit samarbejde med den verdenskendte træner og hans akademi forud for hans næste turnering, Rotterdam ATP 500.
Men Express kan nu bekræfte, at Mouratoglou Academy afviser, at det skulle være tilfældet. De siger, at 'situationen ikke har ændret sig' med den 24-årige stjerne, og at deres samarbejde er 'intakt'.
Deres samarbejde siges at have givet Tsitsipas mulighed for at bruge Mouratoglou Academy i Nice mod, at hans image kunne bruges til at reklamere for faciliteterne og akademiet.
Rygterne startede kort tid efter, at den 24-årige græske stjerne tilføjede Mark Philippoussis til sin lejr, som hjalp ham forud for Australian Open.