Tennisstjerne misser French Open: Kom til skade under hjemmerøveri

Foto: Julian Finney/Getty Images

Tennisstjernen Nick Kyrgios når ikke at blive klar til French Open, da han er kommet til skade under et hjemmerøveri.

Det var forventet, at han ville vende retur i forbindelse med French Open senere på måneden. Nu står det klart, at det ikke kommer til at ske. Den australske tennisstjerne pådrog sig nemlig en skade under et hjemmerøveri i starten af maj.

I forbindelse med røveriet i Canberra i Australien i starten af måneden, blev Nick Kyrgios’ mor angiveligt truet med en pistol. Det lokale politi har oplyst, at han formåede at flygte med Kyrgios’ grønne Tesla.

Kyrgios’ agent, Daniel Horsfall, har nu meldt ud, at hans klient ikke kan deltage i French Open. Det skyldes, at han kom til skade under det voldsomme hjemmerøveri.

Horsfall indikerede, at der var tale om en skade i venstre fod. Det vides ikke, hvordan han konkret er komme til skade. Det formodes dog, at det er sket i forbindelse med ‘det høje adrenalinsus’ under røveriet.

Til gengæld præciserede han, at den 28-årige stjerne ikke sidder over på grund af den knæskade, han pådrog sig i januar. Denne skade holdt ham ude af Australian Open, og krævede en operation.

“Dybest set har det skubbet hans planer med omkring to og en halv uge i forhold til at komme tilbage på banen til, hvad vi troede ville være en Grand Slam,” sagde Horsfall ifølge Reuters.

“Han kunne ikke glide, og han kunne ikke spille. Hver gang han tog en sko på, bevægede den sig, og den ville åbne sig igen.”

En 32-årig mand blev anholdt i Canberra, efter at Kyrgios og politiet brugte en app på tennisstjernens telefon til at hjælpe med at spore den stjålne Tesla.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024