Ansu Fati rygtes til Premier League: Disse tre klubber er interesseret

Foto: Eric Alonso/Getty Images

Ansu Fati kan være på vej væk fra FC Barcelona, da et skifte til Premier League ulmer.

Den 20-årige Ansu Fati har bidraget med 26 mål og 9 oplæg på tværs af de 103 kampe, han har spillet for FC Barcelona.

På det seneste har det været småt med spilletid for Fati, der ikke er blandt favoritterne under Xavi. Derfor er det ikke usandsynligt, at han forlader klubben efter denne sæson.

Han har været kædet sammen med flere klubber, men især Manchester United og Arsenal viser stor interesse for ham. Ifølge Mundo Deportivo skulle Tottenham også have et godt øje til ham.

Fatis agent, Jorge Menes, har desuden lovet Barcelona, at han vil kunne sikre dem 70 millioner euro fra en Premier League-klub, hvis han bliver solgt til sommer. Det skriver spanske SPORT.

I slutningen af marts langede Fatis far voldsomt ud efter Barcelona, og har offentligt anbefalet sin søn at forlade Camp Nou til sommer.

“Ansu ønsker ikke at forlade Barcelona, men jeg ønsker, at han får succes,” sagde Bori Fati til radiostationen Cope.

“Jeg tager ikke på stadion længere. Jeg er meget vred på klubben. Om en måned vil vi helt sikkert mødes med Jorge Mendes.”

“Det går mig på, at Ansu spiller så lidt. Vi taler om en spiller, der er spansk landsholdsspiller og kommer fra La Masia. Han fortjener meget mere end det.”

“Jeg ved ikke, hvorfor Xavi ikke bruger Ansu. Han må have sine grunde. Ansu er ikke sur på, da Xavi altid har været hans idol. Men som far er jeg meget vred.”

“Mateu Alemany har fortalt mig, at Ansu er en del af klubbens historie. Som far har jeg sagt til Ansu, at det er bedre, at han skifter klub.”

“Hvis det var op til mig, ville jeg forlade Barcelona i morgen. Jeg har sagt til Ansu, at hvis ikke situationen ændrer sig, så er han nødt til at skifte klub.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024