Arsenal bukker under for presset på det forkerte tidspunkt

Foto: Gaspafotos/MB Media/Getty Images

Arsenal ligger nr. 1 i Premier League, men efter igen at have smidt point, har de bragt deres titeltriumf i fare.

Arsenal fik bragt sig selv i en god position til at tage tre point med fra deres seneste kamp mod West Ham, da de efter ti minutter var foran med 2-0 på mål scoret af Gabriel Jesus og Martin Ødegaard.

Det samme var tilfældet, da de i forrige uge tørnede sammen Liverpool, hvor de også fik bragt sig i front relativt hurtigt.

Men for anden uge i træk fik Artetas tropper ikke tre point med hjem. I stedet spillede de en kamp, hvor der blev lavet en lang række individuelle og kollektive fejl, som kostede dem sejren.

Det medførte, at West Ham kunne vende kampen og få reduceret til 2-2. Derfor endte det med, at begge hold kunne forlade banen med et enkelt point.

Efter Ødegaards mål i det 10. minut, havde Arsenal kun tre yderligere skud på mål, og fælles for dem alle var, at det var nemt for Fabianski i målet at redde dem.

Det kan ikke udelukkes, at Manchester City ender med at smide point i deres kommende kampe, men det er set flere gange, at de har den mentalitet, som Arteta har efterspurgt, hvilket kan ende med at sikre, at det er dem, der vinder Premier League.

Det er ikke ovre for Arsenal endnu, da de stadig er at finde i toppen af tabellen og har deres skæbne i egne hænder.

Men det seneste kollaps i kampen mod West Ham, kan være et tegn på, at de potentielt kan slutte på 2. pladsen, i stedet for at stå øverst på podiet, når denne sæson er slut.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024