Norske atleter vil undgå kinesisk kød, mens danskerne "intet har fået at vide"

Når danske og norske sprintere løber ind på stadion i kinesiske Guangzhou til VM i stafetløb den 10. og 11. maj, er det ikke kun tidstagning og stafetskifte, der optager tankerne.

Der er også noget så jordnært som en bøf eller et kyllingebryst, der er blevet genstand for overvejelse og bekymring - i hvert fald i Norge.

For mens Norges olympiske komité på det kraftigste fraråder sine atleter at spise kød under opholdet i Kina, er tonen i den danske lejr en helt anden – eller rettere sagt, nærmest fraværende.

Simon Hansen, en af Danmarks hurtigste mænd, satte tænderne i et kyllingebryst kort efter ankomsten til træningslejren i Hongkong.

Det smagte godt, fortæller han. Men det viste sig senere at være mere problematisk, end han først troede.

For det var først efter landingen, at han fandt ud af, at hans norske kollegaer havde fået direkte besked om at undgå kinesisk kød.

Årsagen? Frygten for at indtage spor af ulovlige væksthormoner, som kan være til stede i det lokale kød – der dermed potentielt kan føre til en positiv dopingprøve.

Ifølge DR Sporten er Anti Doping Danmark (ADD) fuldt bevidst om risikoen og har derfor nedskrevne retningslinjer for rejser til såkaldte højrisikolande som Mexico, Guatemala og Kina.

Alligevel har ingen i den danske VM-trup fået disse oplysninger på forhånd.

- Jeg kan kun læne mig op ad det, jeg har fået at vide, og jeg har intet fået at vide, siger Simon Hansen og lægger ikke skjul på sin forundring.

Frederik Schou-Nielsen, en anden profil på det danske stafetmandskab, bakker op og tilføjer, at emnet slet ikke har været oppe at vende før nu.

Anti Doping Danmarks anbefalinger er ellers ganske klare: Undgå streetfood, spis kun på officielle hoteller, før dokumentation over måltider og vær ekstra opmærksom på kødets oprindelse.

Den norske tilgang er dog endnu skrappere. Der har man ganske enkelt indført et decideret kødforbud – ingen bøffer, ingen kylling, intet svinekød – under hele opholdet i Kina.

I Danmarks lejr har man i stedet valgt at lægge ansvaret på den enkelte atlet, noget Simon Hansen godt kan acceptere, men alligevel sætter spørgsmålstegn ved.

Hos Dansk Atletik Forbund er formand Lars Werge overrasket over, at atleterne ikke er blevet informeret om ADD’s retningslinjer. Han erkender, at det er noget, forbundet burde have håndteret bedre.

- Vi har et ansvar for at informere vores atleter så godt som muligt, siger han og peger på, at information omkring både doping, vaccination og andre rejserelaterede forhold bør prioriteres højere.

Samtidig understreger han, at det stadig er op til atleterne selv at følge de anbefalede råd, som blandt andet inkluderer at holde sig til måltider på hotellet og undgå gademad.

Selv om situationen endnu ikke har ført til nogen kendte dopingsager blandt danske atleter i forbindelse med kødindtag i Kina, så har sagen alligevel startet en vigtig debat.

Bør retningslinjer kommunikeres mere aktivt ud, især når der er tale om potentielle faldgruber, der kan koste både karriere og renommé?

Indtil videre satser det danske stafethold på en kombination af sund fornuft og held – mens deres norske konkurrenter for en sikkerheds skyld helt holder sig fra kødet.