On a mission. Humbled by the support and hate.
Jake Paul skal fredag aften bokse mod Andre August. Forud for kampen har han vist en imponerende fysik.
Amerikanske Jake Paul har delt en række billeder og videoer på det sociale medie X forud for sin kamp mod Andre August. Her kan man se, at han har lagt mange timer i fitnesscenteret, da han har en imponerende fysik.
Den amerikanske stjerne har ikke valgt den traditionelle vej til succes i boksning. Derimod har han brugt sin store følgerskare på de sociale medier til at sælge sine kampe. På den måde har han gjort sig mere og mere gældende på den seriøse boksescene.
Han er naturligvis langt fra en af de bedste boksere i verden, men han har en særlig evne til at markedsføre og sælge sine kampe. Men i forbindelse med denne kamp forholder det sig anderledes.
Hans kamp mod Andre August har nemlig slet ikke fået samme mængde fokus. August er en amerikansk bokser med en rekord på 10-1-1, og er ikke et kendt navn. Derfor er det tydeligvis et forsøg på at få mere erfaring fra Pauls side.
Selvom han næppe går op i at have alt for mange øjne på sig i denne kamp, har han ikke holdt igen med at dele indhold på de sociale medier. Her har han blandt andet delt billeder, der viser hans imponerende fysik forud for kampen.
On a mission. Humbled by the support and hate.
Det er tydeligt, at han er i god form. Sandsynligvis håber han på, at det kan hjælpe ham med at gøre kort proces, når han fredag aften skal bokse mod August.
Det vides ikke, hvor mange af disse kampe, som Paul har planer om at bokse. Det kan dog ikke udelukkes, at han har planer om at arrangere en stor kamp næste år. Det kan potentielt være en revanchekamp mod Tommy Fury.
Jake Paul crawls into his final face-off with Andre August ahead of tomorrow night… [🎥 @DAZNBoxing]