Championship-førerholdet Burnley i alvorlige transferproblemer

Foto: John Early/Getty Images

Championship-førerholdet Burnley er kommet i store problemer, og har informeret klubbens fan om, at de er blevet underlagt et transferforbud.

Burnley, der i skrivende stund fører engelske Championship, er blevet straffet af EFL, og er blevet underlagt et transferforbud.

“Vi vil gerne dele den skuffende nyhed med vores tilhængere om, at EFL underlægger klubben et øjeblikkeligt transferforbud,” skriver klubben.

“Vi mener, at gennemsigtighed i disse situationer er altafgørende, og vi vil gerne forklare, hvorfor det er sket.”

“I vores fortsatte bestræbelser på at forbedre og videreføre Burnley Football Club traf vi beslutningen om at skifte vores revisorer i november, og overgangen har taget længere tid, end vi havde forventet.”

“Vi kan bekræfte, at vi har afleveret et udkast til regnskaber og finansielle oplysninger til EFL’s Club Financial Reporting Unit, og vi fortsætter med at have regelmæssig dialog for at sikre, at vi forbliver åbne og gennemsigtige og besvarer alle spørgsmål, som de måtte have.”

Det fremgår også på klubbens side, er de optimistiske omkring, at klubbens transferforbud vil blive ophævet snart.

“Vi mener, at EFL ikke vil finde problemer med detaljerne i vores regnskab udover den sene indsendelse og fuldt ud forstår og støtter deres holdning og bestræbelser på at sanktionere enhver klub, der ikke overholder nogen af deres regler,” lyder det.

“Både klubben og vores nye revisorer er overbeviste om, at dette kan løses hurtigt, og vi håber, at vores indsendelse vil blive klaret i næste måned, hvorefter forbuddet vil blive ophævet.”

“Vi ønsker endnu en gang at forsikre vores fans om, at dette ikke vil have nogen skade for klubbens fortsatte succes og udvikling, mens vi bevæger os fremad.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024