Chelsea-stjerne ydmyget i omklædningsrummet af klubbens ejer Todd Boehly

Foto: Jacques Feeney/Offside/Offside via Getty Images

Todd Boehly blev rasende på en Chelsea-stjerne i omklædningsrummet, efter holdets nederlag på 2-1 til Brighton.

Chelsea-ejer Todd Boehly var en tur forbi omklædningsrummet efter lørdagens nederlag, hvilket er det tredje i træk under Frank Lampard.

Her fik han selskab af de øvrige medejere Behdad Eghbali og Hasjorg Wyss, og henvendte sig til spillerne, efter Lampard var blevet færdig med at tale.

Han kaldte deres nuværende situation for ‘pinlig’, og håbede, at en peptalk kunne øge deres motivation, men ifølge The Guardian havde det modsat effekt, da en spiller blev ‘desillusioneret’, efter at have fået ‘stærk kritik’ af Boehly.

Det er ikke kommet frem, hvem identiteten af denne spiller er, men der er tale om en spiller, der blev hentet for et stort beløb indenfor de seneste 12 måneder.

Der er blevet hentet fem spillere i det seneste år, der var en del af startopstillingen, men kun én – Raheem Sterling – er over 22 år og kan betragtes som et seniormedlem i omklædningsrummet.

Boehlys tale er efterfølgende blevet beskrevet som ‘underlig’, og spilleren har virket utilfreds under træning efterfølgende, hvilket naturligvis ikke er ideelt for Chelsea.

Målmand Kepa blev spurgt om Boehlys meget omtalte besøg i omklædningsrummet og afviste at gå i detaljer om, hvad der blev sagt.

“Todd kommer til omklædningsrummet hver kamp, så han har haft forskellige samtaler med os efter forskellige kampe,” sagde han.

“Jeg vil ikke sige, hvad han sagde, men det er normalt, at han kommer i omklædningsrummet.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024