Jonas Vingegaard er over et minut efter
Tadej Pogacar i det samlede klassement.
Men med et skifte i terræn og flere afgørende bjergetaper i vente, åbner
Tour de France nu op for danskerens styrkeområder.
Historikken er på hans side, men modstanderen er stærkere end nogensinde før.
Kendte stigninger venter – og minderne er gode
Når feltet i de kommende dage rammer bjerge som Hautacam, Mont Ventoux og Col de la Loze, ændres løbets karakter markant.
Det er ikke bare mytiske steder i Tourens historie. Det er også stigninger, hvor Vingegaard tidligere har formået at sætte Pogacar.
I 2021 på Mont Ventoux, i 2022 på Hautacam og senest i 2023 på Col de la Loze har Vingegaard vist sig som den stærkeste af de to.
Det får TV 2 Sports ekspert
Tyler Hamilton til at pege på det kommende terræn som en mulighed for danskeren.
- Det er stigninger, som han er selvsikker på og har gjort det godt på tidligere, siger Hamilton.
Men han tilføjer også, at billedet ikke er entydigt.
For selvom Vingegaard har gode erfaringer fra de lange stigninger, er Pogacar en anden rytter i dag end for to-tre år siden.
Det så man blandt andet i sidste års Tour og i årets Critérium du Dauphiné, hvor sloveneren fremstod både stærkere og mere komplet.
Vingegaard skal i offensiven
Ifølge cykelekspert Emil Axelgaard er det nu, Vingegaard skal ændre sin tilgang.
- Indtil nu har det alene handlet om at undgå at tabe tid, siger han og kalder enkeltstarten i sidste uge en "uforklarlig katastrofe".
Men bortset fra den dag, mener han, at løbets første halvdel er forløbet acceptabelt for danskeren, givet ruteprofilen.
Med seks af de sidste ti etaper afsluttet på stigninger, er der rig mulighed for at angribe.
Det er her, Vingegaard historisk har været på sit højeste, og hvor han skal finde de nødvendige sekunder, og måske endda minutter, for at genvinde Tourens førertrøje.
- Det er klart, at det også er terræn, der passer Pogacar, men det er i de høje bjerge, Vingegaard historisk har kunnet slå sin rival, og hans håb er, at han kan gøre det igen, siger Axelgaard.