Grand Tour-tendens gør det svært for tempostærke klassementsfolk
Tendensen i de tre Grand Tours – Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a España – er klar: enkeltstarten har fået en markant reduceret rolle.
Med blot 112,3 enkeltstartskilometer i 2025-sæsonens Grand Tours er det tydeligt, at arrangørerne i stigende grad prioriterer bjergetaper og eksplosive afslutninger fremfor lange tidskørsler. Dette tal er det tredjelaveste siden 1975 og følger en støt nedadgående kurve, der har præget cykelsporten gennem det seneste årti.
Giro d’Italia, der mandag præsenterede sin rute for 2025, byder på sølle 42,3 kilometer enkeltstart fordelt over to tidskørsler. Dette er et markant fald fra sidste års 72 kilometer og understreger den italienske Grand Tours prioritering af spektakulære bjergetaper og uforudsigelige klassementskampe.
Selv når man ser tilbage på Giroens historie, er antallet af enkeltstartskilometer sjældent oversteget 80 i nyere tid. Den seneste enkeltstart på over 50 kilometer fandt sted i 2015, og selv da var det en undtagelse snarere end reglen.
TTour de France og Vuelta a España fortsætter også trenden med begrænsede tidskørsler. I 2025 byder Touren på 44 kilometer enkeltstart, mens Vueltaen nøjes med blot 26 kilometer.
117 enkeltstartskilometre i 2007 i Touren
Sammenlagt med Giroens bidrag når man kun op på fem enkeltstarter på tværs af de tre løb – en kraftig kontrast til tidligere tider. Til sammenligning havde Tour de France alene 117,4 enkeltstartskilometer i 2007.
Den faldende vægt på enkeltstarter skyldes flere faktorer. For det første ønsker arrangørerne at skabe større spænding og uforudsigelighed. Lange enkeltstarter kan favorisere stærke tempospecialister og potentielt afgøre klassementet tidligt, hvilket reducerer dramaet på senere etaper.
Derudover afspejler ruterne også et skift i ryttersammensætningen, hvor moderne klassementsfolk ofte er bedre i bjergene end på flade enkeltstarter.
Tendensen tilgodeser specifikke ryttertyper
Denne udvikling har konsekvenser for de ryttere, der tidligere kunne udnytte enkeltstartens betydning til at opbygge store forspring. Ryttere som Jonas Vingegaard og Primož Roglič, der har stærke evner i tidskørsel, kan blive udfordret, mens mere klatrestærke profiler som Tadej Pogačar og Remco Evenepoel kan finde fordel i de nye ruter.
Mens nogle ser nedgangen i enkeltstartskilometer som en spændende måde at gøre løbene mere uforudsigelige, ser andre det som en udvanding af en klassisk disciplin. Enkeltstarten har historisk set været en vigtig test af rytternes alsidighed og evne til at præstere alene mod uret, og dens marginalisering kan ændre dynamikken i sporten.
Med 2025-ruterne bekræftet er det klart, at Grand Tour-arrangørerne fortsætter med at fremme bjergslag og eksplosive etaper over klassisk tidskørsel. Om denne tendens holder, eller om enkeltstarten vil gøre comeback i fremtiden, vil afhænge af, hvordan fans og ryttere reagerer på de mere bjergrige udfordringer.
