Mattias Skjelmose var ikke det barn, man umiddelbart ville have peget på som fremtidig
Tour de France-rytter.
Han var stille, usikker og uden det store sociale netværk.
Hans skolegang var præget af pligt, ikke lyst, og sport interesserede ham ikke.
Men som 11-årig prøvede han cykling for første gang, og der var der noget, der ændrede sig.
Amager Cykle Ring bød ham velkommen, og selv om han hurtigt blev sat af i sit første ræs, nægtede han at give op.
- Turen var 40 kilometer lang. Og jeg kom igennem den. Det var helt utroligt, fortalte han senere i et interview.
Det var en sejr for den overvægtige dreng, der aldrig havde været bedst til noget.
Siden voksede glæden ved cyklen. Den blev fristedet, hvor han kunne finde både ro og retning.
- Jeg bruger cyklen til at græde, til at juble, til at tænke, sagde han i et interview med Euroman i 2020.
Fra nederlag til selvtillid
I teenageårene begyndte der at ske noget.
Som 15-årig vandt han sit første løb, men selv hans egen stedfar havde svært ved at tro det.
- Jeg havde altid været den tykke, lille dreng. Det gav ikke mening, siger Skjelmose, der måtte vise resultatlisten frem for at blive troet.
Ifølge TV2 Norge mødte han stor modstand, ikke kun fysisk, men også psykisk.
Han blev sendt til karate, fik tæv, prøvede fodbold og gemte sig på mål.
Intet tydede på, at han havde det, der skulle til.
- Mine nosser var knap nok faldet ned, siger han med et glimt i øjet, da han beskriver mødet med ældre konkurrenter med skæg og brysthår.
Men så voksede han både bogstaveligt og mentalt, og pludselig begyndte resultaterne at komme.
Han blev dog for selvsikker.
I 2018 blev han testet positiv for methylhexanamin. Det kostede ham ti måneders karantæne og sendte ham ud i en identitetskrise.
Først da en spansk agent kontaktede ham på Facebook, fandt han atter den rette vej.
Vejen mod toppen og ned igen
Siden har Mattias Skjelmose kæmpet sig tilbage og etableret sig som en af de stærkeste ryttere i feltet.
Hans største sejr indtil videre er i Amstel Gold Race tidligere i år, hvor han i spurten slog både Remco Evenepoel og Tadej Pogacar.
- Jeg gjorde alt 100 procent perfekt, sagde han efterfølgende, men anerkendte samtidig, at Pogacar havde begået fejl.
- Det giver mig selvtillid, men det skal være på de rigtige præmisser, hvis jeg virkelig skal slå dem.
I år truede en mystisk mavevirus med at ødelægge Tour-formen. I juni lå han udmattet og demotiveret. Kun støtten fra konen Victoria Marie holdt ham oppe:
- Jeg havde ikke engang motivation til at lave morgenmad.
I dag er han ikke længere den lille, tykke dreng.
Han er én af kun tre ryttere, der har slået Pogacar i denne sæson, og han har også planer om at klare sig godt i Tour de France.