Dårligt nyt for Jonas Vingegaard til Tour de France 2024

Foto: David Ramos/Getty Images

Jonas Vingegaard har bekræftet, at han deltager i Tour de France næste år. Allerede nu er han blevet ramt af dårligt nyt i dette henseende.

Næste år skal danske Jonas Vingegaard forsøge at vinde Tour de France for tredje gang i træk. Formår han at gøre dette, slutter han sig til en meget lille skare af andre cykelryttere.

Han kan dog se frem til at få skarp konkurrence fra andre af sportens store stjerner. Først og fremmest får han igen konkurrence fra Tadej Pogacar. Hertil kommer han også til at skulle konkurrere mod Remco Evenepoel og Primoz Roglic.

Og nu har det vist sig, at han bliver nødt til at klare sig uden Wout van Aert. Hans ellers trofaste og robuste hjælperytter har nemlig valgt Tour de France fra. Dette er der en særlig årsag til: han vil i stedet fokusere på Giro d’Italia.

“Mit store mål i år er klassikerne. Og så ser jeg meget frem til Giroen, som er et løb, jeg gerne vil køre. Målet er at vinde en etape – gerne flere. Men nu må vi se. Det betyder også, at jeg ikke skal køre Tour de France,” siger han til Ekstra Bladet.

Vingegaard lægger ikke skjul på, at det er et stort tab for ham. Van Aert har flere gange vist sig at være en meget værdifuld hjælperytter for danskeren. Derfor havde han også gerne set, at han kunne have ham med igen næste år.

“Wout er en af de bedste cykelryttere i verden, så det er et stort tab ikke at have ham med. Men forhåbentlig kan vi klare det uden ham,” siger Vingegaard til Ekstra Bladet.

Især på 9, etape kan han komme til at mangle Van Aert. Denne etape byder nemlig på intet mindre end 32,2 km grusveje.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024