Isaac del Toro, der kører for UAE Team Emirates har taget en rigtig flot sejr, efter at have timet sit angreb til perfektion.
Isaac del Toro blev kåret som vinder af 2. etape af Tour Down Under. Det blev kun muligt af, at han formåede at time sit angreb til perfektion.
Det medførte, at han var i stand til at slutte foran Corbin Strong fra Israel-Premier Tech.
Desuden var Stephen Williams fra Israel-Premier Tech også med i den afgørende sprint til sidst.
Der var tale om den mest bakkede dag i Tour Down Under hidtil, men det blev ikke helt det fyrværkeri, som mange havde håbet på.
Det skyldes primært, at et udbrud bestående af kun to ryttere stak af fra start.
Derudover var der ikke meget spænding i løbet af etapen. Det kom der først ved Fox Creek Climb, hvorefter der kun var 8 kilometer til målstregen.
På stigningen var det Luke Plapp fra Jayco-AlUla, der satte et angreb ind, hvilket han holdt fast i frem til toppen.
Han formåede at sætte stort set hele feltet, men dog med undtagelse af Jhonatan Narváez fra Ineos Grenadiers.
Modangrebet kom fra Quinn Simmons fra Lidl-Trek og Bastien Tronchon fra Decathlon-AG2R med omkring 4 kilometer til mål, og det så lovende ud.
Men da feltet nærmede sig angriberne, og målstregen kun var en kilometer væk, stak Isaac del Toro af fra feltet og stjal sejren. Dermed tog han en helt ekstraordinær sejr i sit første WorldTour-løb.
"Det her er skørt. Det er så følelsesladet. Sidste år var vanvittigt, men det her... Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er så meget," sagde Del Toro efter løbet ifølge GCN.
Se højdepunkterne fra hele etapen her: