Dansk fodboldstjerne involveret i bilulykke

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Danske Erik Sviatchenko, der for nylig forlod FC Midtjylland til fordel for Houston Dynamo, har været involveret i en bilulykke.

Tidligere i år valgte forsvarsspiller Erik Sviatchenko at sige farvel til livet i Danmark og sin rolle hos FC Midtjylland efter et kontrakttilbud fra Houston Dynamo i Texas i USA.

Den danske forsvarer har allerede rykket teltpælene op, og er flyttet til Houston, hvor han for nylig har været involveret i en bilulykke.

Det har han afsløret på sin Instagram-profil.

Foto: Instagram

På det sociale medie har han delt en række billeder på sin story, der blandt andet viser en Audi, der er blevet påkørt bagfra. Det er tydeligt, at den sorte Audi er blevet ramt med høj fart.

Hertil har han også delt et billede af en pickup-truck, der er ved at blive læsset på en autotransporter.

Over det ene billede har Sviatchenko også skrevet en kort tekst, hvor han informerer om, at han er okay efter, hvad der ser ud til at have været et voldsomt sammenstød.

“Velkommen til Houston! Det har ikke været den start, jeg havde håbet på, men heldigvis er jeg okay,” skriver han, og fortsætter:

“Forhåbentlig er jeg tilbage snart uden problemer.”

Foto: Instagram

Sviatchenko har ikke givet mange detaljer om ulykken, hvorfor det ikke vides, hvor eller hvordan ulykken fandt sted. Han har heller ikke meldt noget ud om, hvor mange, der var impliceret i ulykken.

Den 31-årige forsvarer har fået en kontrakt med Houston Dynamo, der løber frem til udgangen af 2024.

Selvom aftalen blev indgået i foråret, er der endnu ikke kommet styr på det sidste papirarbejde, hvilket betyder, at han endnu ikke har fået sin debut for den amerikanske klub.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024