DBU i vild investering: Skal bruge 500 millioner

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

DBU gør sig klar til at foretage en enorm investering, men første skridt er at finde pengene til det.

DBU har store planer for fremtiden, men for at kunne realisere disse planer, er der brug for penge. Faktisk har der brug for op imod 500 millioner kroner, hvis de skal komme i mål.

Der er tale om den største investering, der nogensinde er blevet foretaget af DBU. Derfor er der naturligvis også behov for at gennemtænke hele processen grundigt.

Konkret kommer den store pose penge til at gå til et nationalt træningscenter og et nyt hovedkontor i hovedstadsområdet.

Selvom DBU ønsker at komme i gang hurtigst muligt, må de sande, at et nyt fodboldcenter ikke er lige rundt om hjørnet. Og det har de også set i øjnene, lyder det fra DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller.

“Der er en god proces i gang. Vi har været ude og besøge en masse steder i en radius af 45 minutter fra København. Jeg forventer, at bestyrelsen træffer en beslutning om, hvor det skal ligge, inden årets udgang. Når det er sket, så skal vi finde de midler, der skal til, så vi kan få et center, som alle dem, vi gerne vil sammenligne os med, har i forvejen,” siger han ifølge B.T.

Han fortæller også, at der endnu ikke er overblik om, hvorvidt der skal hentes penge udefra. Han indrømmer dog, at det er noget, der skal undersøges. Ligeledes estimerer han, at prisen kommer til at lyde på omkring 500 millioner kroner.

“Aner det ikke. Men de steder, vi har kigget på, har det kostet over 500 millioner. Vi har været i Belgien, Holland og Tyskland for at se deres træningscentre og fået inspiration derfra. Vi har så også fundet ud af, hvad vi ikke skal gøre. Det skal være i den danske ånd,” fortæller han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024