gettyimages 1254819848

FC København skovler penge ind: Scorer kæmpe millionbeløb

Fodboldnov. 30 2023, 16:46
Det er en meget indbringende forretning for FC København at spille Champions League.
Hvis FC København formår at vinde i deres kommende kamp mod Galatasaray, vil det sende dem videre i Champions League. I samme ombæring vil det også gøre klubben hele 91 millioner kroner rigere.
De har derfor en rigtig god chance for at avancere fra deres Champions League-gruppe. Formår de at gøre dette, vil det resultere i en betaling på hele 71 millioner kroner. Vinder de kampen, bliver der smidt 20 millioner kroner oveni, mens de må nøjes med syv millioner for et uafgjort resultat.
FC København har hidtil spillet to kampe uafgjort, mens de har vundet en enkelt kamp. Det betyder, at de i forvejen har scoret 34 millioner kroner for deres indsats. Ifølge B.T. kan de også glæde sig over at have skovlet 117 millioner kroner ind ved at kvalificere sig til gruppespillet.
Desuden får alle hold i Champions League et såkaldt koefficient-beløb ud fra deres præstationer i europæiske turneringer de sidste ti år. Da FCK ligger nummer 24 ud af 32 på denne liste, kaster det hele 76 millioner kroner af sig.
Men det stopper ikke her, for de får også tv-penge. FCK har tidligere udtalt, at de forventer, at dette vil indbringe et større tocifret millionbeløb. Det afhænger dog helt og aldeles af, hvor langt i turneringen, de når.
Det betyder, at de har tjent hele 217 millioner kroner, men dette omfatter ikke tv-pengene. Dette vil være yderligere et stort tocifret millionbeløb, der kan tilføjes til puljen.
Har de succes med at vinde over Galatasaray og dermed gå videre fra gruppen, er de sikret yderligere 91 millioner kroner samt ekstra tv-penge. Slutteligt skal man også huske indtægterne fra de tre hjemmekampe.
Mest læste