FC Nordsjælland køber lillebror til FC København-stjerne

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Ísak Bergmann Jóhannessons lillebror har indgået en aftale med FC Nordsjælland, hvilket er til stor glæde for hans storebror.

I sidste uge kunne Tipsbladet afsløre den 16-årige Daniel Ingi Jóhannesson er på vej til FC Nordsjælland. Den unge midtbanespiller er islænding, og er lillebror til FCK-spiller Ísak Bergmann Jóhannesson.

Inden han for alvor kan rykke til FC Nordsjælland, skal det unge talent være færdig med sin folkeskolegang. Herefter rykker han teltpælene op og flytter til Danmark.

Det er til stor glæde for storebror Ísak, der ser frem til at skulle bo sammen med sin lille bror.

“Der er ikke langt fra København til Farum, så han kan bo hos mig i min lejlighed, og det bliver dejligt. Min kæreste kommer også, så vi kan være en lille familie her i København,” siger han til Tipsbladet.

Når han er færdig med sine folkeskolegang, skifter Daniel Ingi Jóhannesson islandske IA Akranes ud med FC Nordsjælland. På trods af sin unge alder, har han allerede noteret sig for ni førsteholdskampe.

FC Nordsjælland er ikke den eneste klub i Danmark, der har haft et ønske om at få fingrene i det 16-årige talent. Hele tre gange har han været forbi FC København, hvor han har trænet med. I sidste ende besluttede han dog at indgå en aftale med klubben fra Farum.

“FC København viste også interesse, men han har valgt FC Nordsjælland. Det bliver spændende. Han er en meget dygtig spiller, som man godt kan se i Superligaen om to eller tre år,” siger Ísak Bergmann Jóhannesson.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024