Erik ten Hag har afsløret, hvad han sagde til Manchester United-spillerne, efter deres nederlag til Manchester City i FA Cup-finalen. Der var ikke mange, der gav Manchester United den store chance for at vinde over Manchester City i FA Cup-finalen.
Pep Guardiola og co. har tromlet sig igennem denne sæson, hvor de først sikrede sig Premier League-titlen. Lørdag formåede de også at tilføje FA Cup-titlen til denne sæsons succes.
Ikke nok med det, så har de også spillet sig til en plads i finalen i Champions League.
Manchester City kom bestemt også bedst fra start i lørdagens kamp, hvor de kom foran efter blot 13 sekunder. Her kunne Ilkay Gündogan sparke bolden i mål, efter en sjusket clearing fra Victor Lindelöf.
Efterfølgende har United-træner Erik ten Hag afsløret, hvordan stemningen var i omklædningsrummet. Ydermere har han også løftet sløret for, hvad han sagde til sine spillere efter nederlaget.
"Vi er knuste. Vi er selvfølgelig skuffede, men jeg sagde til mig, at jeg er stolt af dem. Vi gjorde det godt. Vi lukkede to dumme mål ind, men vi var med i kampen," sagde han til BBC.
"Der var en fantastisk ånd og meget god organisation. Det var hårde mål. De var så nemme og undgåelige. Når du spiller mod City, og du ikke lukker noget ind fra åbent spil, er det en stor ære for holdet. Men hvis du lukker mål som dette, er det skuffende."
"Holdet viste modstandskraft, karakter og personlighed. Vi ved, at vi har et stykke vej at gå, men dette vil gøre os bedre. Det var en test for os. Det lykkedes ikke, men vi kan tage en masse positive ting med ind i næste sæson."