shutterstock 2339975463

George Russell: Uden Max Verstappen og Red Bull ville Formel 1 være spændende

Formel 1aug. 01 2023, 15:26
Mercedes-kører George Russell er ikke i tvivl om, at Formel 1 ville have været mere underholdende uden Red Bull og Max Verstappen.
I denne sæson er det i høj grad Red Bull, der har siddet på tronen i Formel 1. Faktisk har de været så dominerende, at de har vundet alle løb siden sæsonens start.
Derfor har hold som Mercedes, Aston Martin, Ferrari og McLaren desperat forsøgt at følge efter Red Bull-bilerne, men dette har de ikke haft succes med.
Dette har fået George Russell til at hævde, at Formel 1 ville være mere interessant for seerne, hvis ikke Red Bull og Max Verstappen var med.
For at understrege, hvor dominerende Red Bull har været i denne sæson, behøver man blot at kigge på den samlede stilling. Her ser man, at de har scoret dobbelt så mange point som andenpladsen.
I øjeblikket er det Mercedes, der befinder sig på andenpladsen. Her har de 51 point ned til Aston Martin, hvorefter Ferrari kommer. McLaren har gjort sig bemærket på det seneste, og er derfor stormet frem i stillingen.
Og dette har altså fået Russell til at udtale, at Formel 1 ville være mere interessant, hvis Verstappen ikke var med.
"Formel 1 ville være utrolig spændende, hvis Max og Red Bull ikke var her i øjeblikket," siger Russell ifølge GPToday.
"Vi respekterer alt, hvad de gør. Hvis du gør et godt stykke arbejde, fortjener du sejren. Kampen om det næstbedste hold i øjeblikket mellem os, McLaren, Ferrari og Aston er ret spændende."
I weekenden fik Red Bull bragt deres sejrsstime op på 13 sejre i træk. Det betyder, at de har overgået den seneste rekord, der blev sat af McLaren for 35 år siden.
Mest læste