Lewis Hamiltons første måneder som
Ferrari-kører har været præget af både forventninger og frustrationer – og senest også af sammenligninger med én af sportens største legender,
Michael Schumacher.
Ted Kravitz fra Sky Sports har i den forbindelse peget på én væsentlig forskel: Schumacher undlod altid at kritisere Ferrari offentligt.
Det kan man ikke sige om Hamilton.
Selvom briten har gennemført alle sine seks første løb for Ferrari, inklusive en Sprint-sejr i Kina og en tredjeplads i Miami Sprint, har det samlede billede været langt under det forventede.
I Grand Prix-sammenhæng har Hamilton i gennemsnit blot hentet en syvendeplads og har været klart overgået af holdkammeraten Charles Leclerc.
Derfor har presset – og utålmodigheden – naturligt nok meldt sin ankomst.
Mistet tålmodigheden
Under weekendens løb i Miami var det ikke kun Ferraris præstationer, men også deres beslutningsproces, der fik Hamilton til at tabe tålmodigheden.
Da Hamilton under selve løbet havde bedre dæk og indhentede Leclerc, ønskede han at blive sluppet forbi. Ferrari tøvede, og da beslutningen endelig blev taget, var det for sent til, at Hamilton kunne udnytte momentet.
På radioen sagde han med bitter ironi, at teamet kunne tage en "te-pause" i mellemtiden – en kommentar, som vakte opsigt.
Det var måske ment som sarkasme, som Hamilton forklarede bagefter, men signalværdien var klar.
Følger i Vettel og Räikkönens fodspor
Netop dette har fået Ted Kravitz til at trække paralleller til tidligere Ferrari-kørere som Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen, der heller ikke holdt sig tilbage med kritik – men som heller ikke nød godt af det i længden.
- Jeg kan ikke huske, at Michael Schumacher nogensinde kritiserede Ferrari offentligt, sagde Kravitz og antydede dermed, at Hamilton måske træder ind på en farlig sti.
Ifølge Kravitz blev Schumacher betragtet som loyal og strategisk i sin kommunikation med teamet, uanset hvor store problemerne var i 1996-sæsonen, hvor han startede med tre DNF’er og kun gradvist byggede succes op.
"Jer"
Martin Brundle bemærkede en anden detalje: I teamradioen refererede Hamilton til Ferrari som “jer” – noget, Brundle tolkede som et tegn på manglende integration og fællesskabsfølelse.
Når en førstekører taler som en udenforstående, vækker det opsigt – især i et team som Ferrari, hvor emotionel loyalitet og intern enhed er centrale elementer.
Hamiltons overgang fra Mercedes til Ferrari er stadig i sin spæde fase, og kulturforskellene mellem de to fabriksteams er mærkbare.
Hos Mercedes var Hamilton centrum for en næsten klinisk præcisionsdrevet organisation. Hos Ferrari er følelser, passion og historisk tyngde mindst lige så vigtige som data og struktur.
Derfor bliver næste løb i Italien også mere end bare endnu et Grand Prix – det bliver Hamiltons første møde med Tifosi på hjemmebane som Ferrari-kører.