Både Lewis Hamilton og Charles Leclerc blev diskvalificeret efter løbet i Austin, hvilket har kostet Hamilton dyrt. Lewis Hamilton kørte et rigtig flot løb i Austin, hvor han var tæt på at indhente Max Verstappen i front. I sidste ende var det ikke nok, og den unge hollænder vandt sit 50. løb på Circuit of the Americas.
Men efter løbet blev Hamiltons humor kraftigt forværret. Her viste det sig, at hans bil ikke bestod den efterfølgende inspektion. Det blev konkluderet, at bilen ikke var i overensstemmelse med de tekniske regler, hvorfor han blev diskvalificeret.
Efterfølgende udtalte den syvdobbelte verdensmester sig til pressen, hvor han understregede, at han selvfølgelig var skuffet.
"Det er selvfølgelig skuffende at blive diskvalificeret efter løbet, men det tager ikke noget fra de fremskridt, vi har gjort i weekenden," sagde han ifølge RacingNews365.
Der var flere hold, der havde svært ved at finde den korrekte opsætning til Circuit of the Americas. Det er en bane, der er kendt for at være ujævn, og derfor var ganske hård ved bilen.
Det så ud til, at
Mercedes havde knækket koden med deres nye opgraderinger og opsætning. Men nu har det vist sig, at de var på den forkerte side af loven.
"Opsætningen til en sprint-weekend er altid en udfordring med kun en times fri træning. Og endnu mere på en ujævn bane som COTA, hvor vi skulle køre med en ny pakke," sagde Wolff til pressen efter nyheden om Hamiltons diskvalifikation.
"I sidste ende er alt dette uden betydning. Andre ramte rigtigt, mens vi ramte forkert, og der er ingen plads i reglerne. Vi er nødt til at tage det på hagen, lære af det og vende stærkere tilbage næste weekend."