Max Verstappen kan ende med at få sig en ny holdkammerat, hvis ikke Sergio Perez formår at levere bedre præstationer. Max Verstappen har været markant bedre end sin holdkammerat Sergio Perez i denne sæson. Og det har ført til spekulationer om, hvorvidt den mexicanske kører kan miste sit sæde.
Og nu skriver Express, at det har fået
Esteban Ocon til at flirte med idéen om at overtage sædet. Han har nemlig hævdet, at han vil kunne slå Verstappen i den samme bil.
Såfremt Red Bull beslutter sig for at skifte Perez ud, kan Ocon derfor være en mulighed. Det vil dog kræve, at de køber ham fri af hans kontrakt hos Alpine.
"Jeg ser mig selv kæmpe med Verstappen om et verdensmesterskab, ja. Hvis vi har den samme bil, selvfølgelig," sagde Ocon til DAZN.
"Max gør det godt nu. Han er dominerende med Red Bull. Men jeg er ligeglad med, hvem den anden kører er. Jeg vil kæmpe om mesterskabet, og jeg har altid troet på mig selv."
Verstappen og Ocon har tidligere været store rivaler, hvilket de var i deres teenageår. Dengang kørte de begge to i Formel 3, og det var deres præstationer her, der gav dem et sæde i Formel 1.
Hvad mange ikke er klar over er, at det faktisk var Ocon, der vandt mesterskabet i den sæson i Formel 3, hvor de konkurrerede. Alligevel var det Verstappen, der først fik sig et sæde i Formel 1. Det blev han nemlig tilbudt året efter hos Toro Rosso.