Haas-boss Günther Steiner afslører, at han hver uge får tilbud fra folk, der ønsker at købe Formel 1-holdet. Günther Steiner er 'meget overbevist om', at Gene Haas vil fortsætte med at finansiere Formel 1-holdet. Han indrømmer i samme ombæring, at der stadig er lang vej, før holdet bliver rentabelt.
Haas blev en del af feltet i 2016, men startede på deres forberedelser inden da. I 2020 havde de været i gang i fem år, hvilket fik holdets ejer til at vurdere, om det var pengene og energien værd.
Han besluttede at fortsætte med at investere penge og energi. Desværre ramlede de ind i en dårlig 2021-sæson, hvor de ikke vandt et eneste point.
I den seneste sæson gik det betydeligt bedre, da holdet vandt 37 point i sidste sæson. Dette var nok til at give dem en samlet ottendeplads i mesterskabskampen.
Denne sæson er halvvejs, og holdet er igen på en ottendeplads, men er på niveau med Williams. Holdet håber på at vinde flere point, så de kan tage et skridt frem i den samlede stilling.
I et større interview med Mirror Sport fortæller Steiner, at han er 'meget sikker på', at projektet kommer til at fortsætte fremover.
"Hvis du ser på, hvornår vi startede, så kunne man købe et Formel 1-hold for 1 pund," siger han til mediet.
"Hver uge får vi tilbud fra nogen, der vil købe holdet... Men det er ikke for 1 pund. Det er flere hundrede millioner pund nu. Det er en god investering og god ting at have."
"Der, hvor jeg gerne vil have holdet hen, er at være profitabelt. For værdien stiger igen, og vi er på vej. Vi befinder os et godt sted i øjeblikket. Forhåbentlig kan vi gå break-even økonomisk i år, og så kan vi fortsætte derfra."