Simon Pytlick er ude med en skade, og er derfor ikke klar til de kommende kampe i Golden League. Landstræner
Nikolaj Jacobsen havde helt afgjort håbet på at have Simon Pytlick med til de kommende kampe i Golden League. Desværre får han ikke sin vilje, da den unge stjerne er ude med en skade.
Mandag i denne uge kom det frem, at han havde pådraget sig en skade i anklen. I samme ombæring lød det også, at det formodes, at det kommer til at holde ham ude resten af året.
Som følge af dette, er han heller ikke i stand til at spille de kommende Golden League-kampe med landsholdet. Det har medført, at Nikolaj Jacobsen har været nødt til at finde en spiller, der kan afløse ham.
Her har der været flere spillere at vælge mellem, men i sidste ende er valget faldet på Füchse Berlin-spilleren
Lasse Andersson. Det fremgår af en pressemeddelelse udstedt af DanskHåndbold ifølge TV 2 Sport.
"Lasse har spillet rigtig godt for Füchse Berlin i denne sæson. Han var også meget tæt på at komme med i den oprindelige udtagelse. Nu åbnede der sig så en plads på venstre back, og så var det nærliggende at tage ham med," forklarer Nikolaj Jacobsen til Dansk Håndbold.
Andersson fik sin debut for landsholdet tilbage i 2015, og har siden da spillet en del kampe. Derfor er han ikke et nyt navn i truppen.
Dertil har han gang i en rigtig god sæson i Füchse Berlin, hvor han ikke er den eneste danske spiller, der er under kontrakt. Han er nemlig holdkammerater med både Mathias Gidsel og Hans Lindberg, da de også spiller i den tyske klub.