‘Jeg havde brug for det’: Ilias Akhomach forklarer årsagen til han forlod Barcelona

Foto: Cristian Trujillo/Quality Sport Images/Getty Images

Ilias Akhomach har åbnet op om, hvorfor han besluttede at forlade FC Barcelona denne sommer.

Tidligere har Ilias Akhomach været spået til at få en stor fremtid i FC Barcelona. Sådan er det ikke gået for den 19-årige kantspiller, der nu har forladt klubben på en fri transfer.

Selvom han flere gange har vist gode takter, har han aldrig fået det ønskede gennembrud på førsteholdet. Derfor har han valgt ikke at forlænge sin kontrakt med Barcelona, men i stedet at søge nye græsgange.

Det unge talent har besluttet at sige farvel til Barcelona, og har for nylig skrevet under på en kontrakt med Villarreal. Nu har han åbnet om sin tid i Barcelona og sin beslutning om at forlade den catalanske klub.

“Det er svært at forlade Barca. Du har trænet det samme sted i 13 år med den samme rutine. Men da jeg tog beslutningen, som primært var min, med min familie og min agent, var jeg klar over, at jeg havde brug for det. Det er det, jeg vil have,” sagde han til Catalunya Radio.

“Og nu tænker jeg på, hvad der kommer til mig og ikke på, hvad der er sket. Jeg er meget spændt. I Barca er det svært at få en plads på enhver position, fordi det er et af de bedste hold i verden.”

Ilias Akhomach blev også spurgt om Barcelona-træner Xavi har haft indflydelse på hans beslutning om et klubskifte.

Til dette svarede han, at han ikke talte med Barcelona-træneren, før han tog sin beslutning. Det er derfor ikke klublegenden, der har påvirket ham til at forlade Camp Nou denne sommer.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024