gettyimages 1511061261

Jonas Vingegaard: 'Folk glemmer, hvad der er sket'

Cyklingjul. 04 2023, 10:46
Jonas Vingegaard har fået massiv kritik efter 2. etape af Tour de France, hvor han ikke hjalp holdkammeraten Wout van Aert.
Der har været flere emner, der har været diskuteret hyppigt, siden Tour de France blev skudt i gang. Det meste omdiskuterede emne har dog været, om Jonas Vingegaard skulle have hjulpet Wout van Aert noget mere på 2. etape?
Ifølge Jonas Vingegaard er det dog ikke noget, der har givet anledning til interne snakke hos Jumbo-Visma-holdet. Den danske cykelstjerne har overfor TV 2 Sport afvist, at det overhovedet har været på tale hos holdet.
Desuden slog han også fast, at han ikke giver meget for særligt den belgiske presses håndtering af episoden. Han gjorde det dog klart, at alle har ret til at have deres egen mening.
"Ja, altså … Alle har ret til at have en mening, og folk har meninger. Det kan man ikke gøre noget ved. Det kan være, de hurtigt glemmer, hvad der er sket førhen," sagde han til TV 2 Sport.
Formentlig er der her tale om en hentydning til 20. etape af Tour de France sidste år. Her var han iført den gule trøje og godt på vej mod endnu en etapesejr, men pludselig satte han farten ned.
Han satte ikke farten ned, fordi benene var trætte. Derimod satte han farten ned, så hans tid ville blive dårligere end Wout van Aert, så han kunne få sin tredje etapesejr.
Dette ændrer dog ikke på, at den danske stjerne er blevet kritiseret heftigt. Blandt andet gik Mattias Skjelmose til angreb med få kilometer til mål, men han forsøgte ikke at lukke hullet. Det var der dog en god grund til.
"Vi havde lagt den plan, at jeg skulle følge Pogacar i den her situation. Jeg skulle holde øje med ham. Selvfølgelig kan man være bagklog og sige, at jeg skulle have gjort alt muligt anderledes. Det er nemt at være bagklog," sagde Vingegaard.
Mest læste