gettyimages 1495834421

Jonas Vingegaard tester vild Tour-stigning: Aldrig kørt en stigning som denne før

Cyklingjun. 05 2023, 10:36
Forud for Critérium du Dauphiné satte Jonas Vingegaard lidt tid af til se nærmere på ruten til dette års Tour de France.
På trods af, at Jonas Vingegard er favorit til at vinde Critérium du Dauphiné, er det ikke hans fokus. Derimod har an blikket stift rettet mod at vinde Tour de France.
Derfor har han i dagene op til det franske løb afsat tid til at studere dele af ruten til dette års Tour de France.
Blandt andet har han taget et nærmere kig på den famøse Puy de Dome-stigning, som han har prøvekørt med sportsdirektør Grischa Niermann.
Ifølge Feltet.dk fik Vingegaard helt afgjort en smag for, hvad der venter ham. I en video på Twitter udtaler han nemlig, at han aldrig har kørt en stigning, der kan sammenlignes med den.
"Jeg tror ikke, jeg nogensinde har kørt en stigning som denne. Den er mere stejl, og den er meget lang fra bunden i Clermont-Ferrand, så det bliver en meget hård stigning," lyder det fra den danske cykelstjerne.
Puy de Dome er en vulkan i Massif Central, der er valgt som målstreg for 9. etape. Det er en ideel løsning, da der kun er én vej op én vej ned fra vulkanen.
Den byder på en stigning på 7,7% over 13,3 kilometer, hvorfor det bliver en hård omgang for feltet. Det er dog især de sidste 4,5 kilometer, der kommer til at kræve noget af rytterne.
På sidste del af vejen op ad vulkanen, er der nemlig tale om en stigningsprocent, der er over 11%.
Feltet.dk skriver, at stigningen ikke har været brugt i Tour de France siden 1988. Dengang var det endda danske Johnny Weltz, der endte med at løbe med sejren på etapen.
Og i år skal Vingegaard forsøge at gøre ham kunsten efter. Heldigvis har han vurderet, at hans forudsætninger for dette er ganske gode, da han er i god form.
"Jeg har det godt, og jeg føler mig i god form. Jeg er klar til Dauphiné i hvert fald, og jeg ser frem til at køre den," siger Vingegaard.
Mest læste